Fantastiske Finske Fristelser

Fantastiske finske fristelser

Jeg har altid været vild med og samlet på glasvarer fra Finske iIttala. Og efter at have set serien Grænsebyen, fik jeg endnu mere respekt for Finsk design generelt. Jeg elsker den måde de tager den rå natur og de kølige farver med ind i både indretning og tekstiler, men i denne omgang vil jeg koncentrerer mig om Iittala.

Iittala etableres i 1881, det første stykke glas kommer i produktion d. 24. november.

Det første stykke brugskunst, der bliver internationalt kendt er Alvar Altos ikoniske vase, der kommer på Paris World Fair i 1937.

I 1958 producerer Kaj Franck Kartio (som hans fulde navn er) udover lamper for Arabia og Fog & Mørup (1974) også en serie gryder, hvoraf jeg er så heldig at have en i privaten.

I 1967 designer Timo Sarpaneva en serie lysestager med navnet Festivo, Festivo er stadig i produktion den dag i dag. Original reklamen for Festivo stagen, er forside billedet på dette indlæg.

I 1968 designer Tapio Wirkkala Ultima Thule serien. Igen er jeg den heldige ejer af 1 stk ølkrus i original æske.

I 1972 designer Oiva Toikka en række farvestrålende fugle, som i dag er samleobjekter.

Du kan se om du kan finde og genkende Alto vasen, den står og har stået i mange danske hjem. Du kan også læse meget mere om Ittala på deres hjemmeside www.ittala.com

Velkommen til RetroBlog

RetroBlog har til formål at samle og dele information omkring retro stilen. Herunder møbler, brugskunst, tekstiler, kunst, mad og alt andet der hører til.

Der vil komme DIY tips til istandsætning af møbler og henvises til gode informationssteder og butikker

Jeg koncentrerer mig om perioden 1940-1980 erne.

Jeg håber du vil finde samme inspiration og glæde, som mig.

Retro research og en masse held

På en søndag, hvor man for en gangs skyld ikke har travlt, er der tid til research, fordybelse og hygge, falder tingene bare i hak.

For en måned siden, havde jeg fornøjelsen og muligheden for at opkøbe en del ting af datteren til en kvindelig dansk kunstner, som gennem livet havde samlet de skønneste sager, blandt andet denne buste af dame med rigtigt hår, øjenvipper og en udstrakt hånd der kan vippe.

Blandt tingene var også denne stol, som jeg forelskede mig i med det samme. Ved ikke hvorfor men den så ud som om den havde en historie at fortælle, både om kunstnerens liv og hvor den kom fra. Datteren og jeg blev enige om at den nok var afrikansk.

I fredags bliver jeg ringet op af en mand, som var ved at tømme bonus datterens, farmors lejlighed, om jeg ville komme og kigge. Det ville jeg og her var en bog om Frida Kahlo, som jeg er vild med. Den kom med mig hjem. Og så kommer vi til min fordybelses søndag. Kaffe og Kahlo, hygge tøj efter badet, så bliver det ikke bedre. Jeg bladre i den 300 siders tykke bog og for filan om der ikke på et billede er en ligende stol….verden er altså lille. Fra Frida Kahlos atelier 1949. Stolen er altså mexicansk og ikke afrikansk. Held og research i smuk forening. Hav en fantastisk søndag derude.

Billederne er lånt fra Heyden Herrera´s bog Frida Kahlo, og fra pinterest

Ercol – en overset designer

Ercol blev grundlagt i 1920 af en ung italiener, ved navn Lucian Ercolani (1888-1976). Hans ambition var at lave møbler, som var godt designet, under gode arbejdesforhold, af håndværkere, som var stolte af deres arbejde. Lucian flyttede fra Italien til London med sin familie, og etablerede Ercol furniture i 1920. Ercol furniture eksisterer den dag i dag, men er ikke så udbredt i Scandinavien. Du kan besøge Ercols hjemmeside her

Lucian R. Ercolani (1888-1976)


Grunden til at jeg skriver om Ercol møbler er at det har taget mig omkring 3,5 år at samle det Ercol sæt jeg har i butikken lige nu, som jeg er vild med, og ville ønske jeg havde plads til. Og da jeg i dag leder efter noget andet på nettet, falder jeg over hele 2 kataloger lagt online, som kan bestemme årstallet på det sæt jeg har. Hvor heldig har man lov at være.

Her kan du finde links til de 2 kataloger og glæde dig lige så meget som mig

Katalog 1956 her

Og fra en anden blogger, som var så heldig at finde et katalog i et arvet Ercol møbel her

Mussel Mania & alt det andet

Det er hot med Mussel malet porcelæn, også blandt de helt unge, og det kan jeg godt forstå, for det kan altså noget. Tilføje et royalt pust og historie , og så er det faktisk en kvinde, i en ellers mands domineret tid, der har startet Den kongelige porcelænsfabrik.

Det var nemlig Juliane Marie, enke efter Kong Frederik V, der i 1875 etablerede Den kongelige porcelænsfabrik. Hun valgte den kendte signatur, de 3 bølger, som symboliserer Danmarks 3 vandveje. Lillebælt, Storebælt og Øresund. Porcelæn var ikke kun en handelsvare i det 17. århundrede, men også brugt som gaver blandt de kongelige og adelige. Lord Nilson gav sin elskede Lady Hamilton, gaver fra den Kongelige porcelænsfabrik. (ovenstående information er hentet fra Royal Copenhagens hjemmeside, du kan læse mere her

Royal Copenhagen, som det hedder i dag, har udover Mussel, mange andre vidunderlige stel, i artiklen herunder fra Alt for Damer, kan du læse om de 14 mest kendte.

14 tidløse stel du skal kende

I min butik Retro Shoppen, får jeg samlet mere og mere Kongeligt porcelæn, du kan se noget af det her

Kræmmerliv Vol. 4

Jeg ved jeg har skrevet det før, men der er ikke 2 dage der er ens. Midt i årsregnskabet bliver man ringet op at en kræmmer kollega, som forpustet siger:” har live været ude og rydde, har en masse ting med hjem, vil du ud og kigge?”. Så mig der har været i bad og taget kontor tøjet – læs meget afslappede og slaskede bukser og vådt hår i en knold, slipper tastaturet, og hopper i Elinor. Det blev til nogle dejlige indkøb af blandt andet den fedeste Nanna Ditzel stumtjener, et par Severin Hansen sideborde i palisander, nogle smukke polske papir klip, og en Søholm gulv vase. Nå ja en 5 skuffers kommode med de fedeste håndtag og et sæt indskudsborde i glas og crome.

Et par dage før blev der ryddet et bo, og så sorteret. Det meste blev doneret til en kræmmer kollega, her er det ved at blive pakket i Elinor. Genbrug når det fungerer.

Kræmmer praktikanten vol 1

Hej, jeg hedder Winnie. Jeg skal være i praktik hos Camilla i Retro Shoppen i 6 uger. I den tid håber jeg på at lære en masse om blandt andet vintage Dansk Design og måske få et “godt øje” til super flotte retro møbler og nips.
Indtil nu har jeg ihverfald fået en stor forståelse for, hvordan et billede, er alfa omega når varer skal vises på nettet.

Vi brugte størstedelen af en dag på at tage og redigere nogle gode billeder. Herunder et kig bag kameraet og lidt af de færdige resultater

Tiden går virkelig hurtigt, så jeg glæder mig til næste uge.

Kræmmer liv Vol. 3

En solrig lørdag i fantastisk selskab af Lene og Manden min kørte Rumle en tur til Fårevejle. Jeg havde opkøbt et restparti fra en butik, der var lukket.

Jeg opkøber både dødsboer, plejehjemsboliger, men også restpartier fra butikker, som passer i mit sortiment på hele Sjælland, så det kan være nogle laaaange dag. SÅ er det godt at vi også finder tid til at hygge. Så vi startede dagen, med at finde borde og stole og porcelæn, hvor vi indtog vores medbragte bagerbrød og kaffe.

Så gik vi ellers i gang, Esmeralda 2 passede på vognen imens vi læssede. Vi fyldte Lenes bil og herefter Rumle til randen.

Om eftermiddagen vendte vi retur til butikken i Skibby, hvor der skulle pakkes ud. Der er altid lidt kaos, og vi tænker, det bliver aldrig en præsentabel butik igen.

Onsdag aften gik Lene og jeg til kl. 22.30, så var der flyttet rundt, ryddet op og støvsuget og Retro-Shoppen.dk på Hovedgaden 58 A, 4050 Skibby var klar til til at åbne torsdag.

Kræmmerliv Vol. 2

Som kræmmer er der mange gøremål. Søndag – min fridag, er som regel SoMe dag. Måske der bliver tid til et Blog indlæg. Hjemmeside skal opdateres med nye varer, Instagram skal tjekkes ud. Facebook og Google My business skal også vedligeholdes. I morgen mandag skal jeg på tur med Claus og kigge på et bo. For 14 dage siden var vi på et bo hvor alternative transportmidler måtte tages i brug. Udover Rumle, den store bil med lift, og Elinor min trofaste Transporter, måtte en kollegas Mercedes Cabriolet lægge sæder til, så nye varer blev fornemt transporteret hjem. Men bare rolig de koster ikke ekstra.

Kræmmer liv Vol. 1

Der er jo en grund til jeg bliver kaldt Kræmmer Dronningen af Jægerspris. Fra et job som kardiologisk sygeplejerske til indehaver af Nordsjællands største butik med vintage Dansk Design, farverige retro sager, kuriosa og landlig romantik på hele 450 M2. En hverdag på farten, i rumle eller Elinor, mine trofaste transportmidler. Den store ære og tillid af at komme i mennesker fra alle lag i samfundets liv og hjem. De mange historier og skatte jeg har gennem hænderne. Samarbejdet med blandt andre kræmmere, og alle de skønne kunder, med samme passion som mig, nemlig nyt liv, til gamle sager, fremfor det ensformige/ ensrettede.

Loppe Anna på 72 og jeg en frostklar formiddag på Rydning af bo, hvor ejeren skal flytte på plejehjem. Loppe Anna er et af de mest fantastiske mennesker jeg kender. En ildsjæl, med et hjerte af guld. Anna drøner rundt med trailer (og det klarer hun bedre end mig) og samler ind til de lokale spejdere. Alt det, som ikke passer i butikken, men som er for godt til at smide ud, det får Anna til sit loppemarked.