Månedsarkiv: marts 2021

Kræmmerliv Vol. 2

Som kræmmer er der mange gøremål. Søndag – min fridag, er som regel SoMe dag. Måske der bliver tid til et Blog indlæg. Hjemmeside skal opdateres med nye varer, Instagram skal tjekkes ud. Facebook og Google My business skal også vedligeholdes. I morgen mandag skal jeg på tur med Claus og kigge på et bo. For 14 dage siden var vi på et bo hvor alternative transportmidler måtte tages i brug. Udover Rumle, den store bil med lift, og Elinor min trofaste Transporter, måtte en kollegas Mercedes Cabriolet lægge sæder til, så nye varer blev fornemt transporteret hjem. Men bare rolig de koster ikke ekstra.

Kræmmer liv Vol. 1

Der er jo en grund til jeg bliver kaldt Kræmmer Dronningen af Jægerspris. Fra et job som kardiologisk sygeplejerske til indehaver af Nordsjællands største butik med vintage Dansk Design, farverige retro sager, kuriosa og landlig romantik på hele 450 M2. En hverdag på farten, i rumle eller Elinor, mine trofaste transportmidler. Den store ære og tillid af at komme i mennesker fra alle lag i samfundets liv og hjem. De mange historier og skatte jeg har gennem hænderne. Samarbejdet med blandt andre kræmmere, og alle de skønne kunder, med samme passion som mig, nemlig nyt liv, til gamle sager, fremfor det ensformige/ ensrettede.

Loppe Anna på 72 og jeg en frostklar formiddag på Rydning af bo, hvor ejeren skal flytte på plejehjem. Loppe Anna er et af de mest fantastiske mennesker jeg kender. En ildsjæl, med et hjerte af guld. Anna drøner rundt med trailer (og det klarer hun bedre end mig) og samler ind til de lokale spejdere. Alt det, som ikke passer i butikken, men som er for godt til at smide ud, det får Anna til sit loppemarked.

De skjulte skatte er altså de bedste

Når jeg er ude og rydde boer, dødsboer eller plejehjemsboliger, finder jeg indimellem skjulte skatte. Ting der bare er bevaringsværdige. Det var tilfældet med denne1970 ‘er Duett lampe fra IKEA. Den hang i en mørk krog i et hjem, der var blevet røget i i 25 år og så meget trist ud. Men en chance for at “skinne” igen skulle den have. Så en times tid i en høj spand med grundrens, et par timers rens med svamp og vatpinde, en ny ledning og vupti – fin grøn Duett, ikke som ny, patineret og lidt slidt, men fornyet. Se det var da et rigtigt eventyr.