Kurvemester R. Wengler var en af de første producenter af bambus/kurvemøbler . Flere store Danske arkitekters designs blev produceret hos Wengler, bl.a. Arne Jacobsen, Nanna Ditzel, Viggo Boesen, Hvidt & Mølgaard og Flemming Lassen.
Fra Wikipedia kan du læse følgende:
Wengler er en dansk slægt af tysk oprindelse, der kom til Danmark fra Schlesien i midten af 1800-tallet med de tre brødre, Robert Wengler (1825–1902), Julius Wengler (1837–1900) og Adolph Wengler (1840–1909), som alle beskæftigede sig i kurvemagerfaget og grundlagde forretninger i København. De udstillede ved flere lejligheder sammen, bl.a. ved den nordiske udstilling i 1888, hvorom Berlingske Tidende skev: Her findes i København tre Brødre Wengler, der Alle ere Kurvemagere […] At disse Brødre ere dygtige Mænd i deres Fag, kan man bl. A. see deraf, at de alle tre har erholdt Udstillingens Broncemedaille.[1] Siden fik familien stor succes, hvorfor navnet Wengler endnu i dag er et kendt navn inden for dansk møbeldesign
Den ene bror, Robert Wengler, grundlagde i 1854 forretning på Amagertorv 7 og opførte siden fabrik på Blågårdsgade. Hans to sønner, Victor og Louis Wengler, overtog efter hans død firmaet og fortsatte arbejdet inden for rattanproduktion. Mange berømte arkitekter fik de følgende år deres møbler udført hos R. Wengler, og kong Christian 10. foretog en stor bestilling på rattanmøbler til indretningen af Klitgården, hvorfor firmaet blev udpeget som kongelig hofleverandør i 1914. Foruden sine sønner fik Robert Wengler og hans hustru, Frederikke f. Riise, en datter, som giftede sig med professor Ove Christensen. En anden datter giftede sig med fabrikant William Klenow og fik to døtre, som henholdsvis giftede sig med landsskabsarkitekt C. Th. Sørensen og komponist Knudåge Riisager.
Den anden bror, Julius Wengler, grundlage forretning på Vesterbrogade 26 i 1865 og optog siden sin søn i firmaet under navnet Jul. Wengler & Søn. Hans to døtre giftede sig henholdsvis med direktør Ferdinand Hansen og glarmester August Duvier. Den tredje bror, Adolph Wengler, blev svend i 1860 hos Robert Wengler, hvor han forblev ansat indtil 1875. Derpå grundlagde han egen forretning, først med adresse i Købmagergade og dernæst i Blågårdsgade nær R. Wenglers fabrik.

Det er min oldemors far og hans bror som var dygtige kurvemagere fra Preussen, nuværende Polen.
Hej Sanne. Det var da en dejlig besked. Jeg har faktisk solgt en del Wengler møbler til Karen Wengler, som er barnebarn af Wengler. Knus fra Camilla
Hej
Vedrørende billedet øverst på denne side.
Så vidt jeg ved, er kurvemageren i baggrunden( stående med stolen) min farfar Adolf Leonard Svensson.
Senere kom han først til Skanderborg og derefter århus, med egen forretning begge steder.
Min far, Knud Leo Svensson, stod i lære hos ham, og havde dette billede hængende på sit værksted, samt et af min farfar og en anden svend dateret til 1919.
Min far var aktiv kurvemager indtil sin død i 2015.
Hilsen
Ivan Svensson
Hej Ivan. Tusinde tak for dit indlæg. Det er da helt fantastisk at det er din Farfar og at du har set originalen af billedet. Tænk at han er blevet en del af dansk møbel historie. Har du stadigvæk billedet og evt flere billeder ? eller kataloger fra produktionen, så vil jeg rigtig gerne se dem, og hvis jeg må lægge dem her på siden. Lige præcis kurvemøblerne er nogle af mine favoritter. Jeg har et enkelt bord fra SIKA møbler, som jeg mener produceredes fra start 1960 erne og frem. Knus fra Camilla
Jeg har to stole som er lavet af R Wengler de har mærket kongelig hofleverandør ,ø et er med to prikker over så jeg vil mene at de et fra 1920 , stolene er flettet med snor og sæde og ryg er polstret med rødt uld stof , de er i fin stand efter at være så gamle . Hvis i vil høre nærmer må i gerne kontakte mig Hilse Anne Grethe. Hansen
Hej Anne Grethe. Beklager det sene svar. Tiden flyver. Du må meget gerne sende mig billeder af dine stole. Knus og god søndag fra Camilla
Hej alle
Jeg har arvet en R wengler stol som er fra omkring 1900 tallet er der nogen som er interesseret i sådan en stol evt som udstilling
Mvh Bo mobil 40355606
Hej Bo. vil meget gerne have billeder af stolen. Knus og god søndag fra Camilla