Fantastiske finske fristelser
Jeg har altid været vild med og samlet på glasvarer fra Finske iIttala. Og efter at have set serien Grænsebyen, fik jeg endnu mere respekt for Finsk design generelt. Jeg elsker den måde de tager den rå natur og de kølige farver med ind i både indretning og tekstiler, men i denne omgang vil jeg koncentrerer mig om Iittala.
Iittala etableres i 1881, det første stykke glas kommer i produktion d. 24. november.
Det første stykke brugskunst, der bliver internationalt kendt er Alvar Altos ikoniske vase, der kommer på Paris World Fair i 1937.
I 1958 producerer Kaj Franck Kartio (som hans fulde navn er) udover lamper for Arabia og Fog & Mørup (1974) også en serie gryder, hvoraf jeg er så heldig at have en i privaten.

I 1967 designer Timo Sarpaneva en serie lysestager med navnet Festivo, Festivo er stadig i produktion den dag i dag. Original reklamen for Festivo stagen, er forside billedet på dette indlæg.
I 1968 designer Tapio Wirkkala Ultima Thule serien. Igen er jeg den heldige ejer af 1 stk ølkrus i original æske.

I 1972 designer Oiva Toikka en række farvestrålende fugle, som i dag er samleobjekter.

Du kan se om du kan finde og genkende Alto vasen, den står og har stået i mange danske hjem. Du kan også læse meget mere om Ittala på deres hjemmeside www.ittala.com





















































