Retro research og en masse held

På en søndag, hvor man for en gangs skyld ikke har travlt, er der tid til research, fordybelse og hygge, falder tingene bare i hak.

For en måned siden, havde jeg fornøjelsen og muligheden for at opkøbe en del ting af datteren til en kvindelig dansk kunstner, som gennem livet havde samlet de skønneste sager, blandt andet denne buste af dame med rigtigt hår, øjenvipper og en udstrakt hånd der kan vippe.

Blandt tingene var også denne stol, som jeg forelskede mig i med det samme. Ved ikke hvorfor men den så ud som om den havde en historie at fortælle, både om kunstnerens liv og hvor den kom fra. Datteren og jeg blev enige om at den nok var afrikansk.

I fredags bliver jeg ringet op af en mand, som var ved at tømme bonus datterens, farmors lejlighed, om jeg ville komme og kigge. Det ville jeg og her var en bog om Frida Kahlo, som jeg er vild med. Den kom med mig hjem. Og så kommer vi til min fordybelses søndag. Kaffe og Kahlo, hygge tøj efter badet, så bliver det ikke bedre. Jeg bladre i den 300 siders tykke bog og for filan om der ikke på et billede er en ligende stol….verden er altså lille. Fra Frida Kahlos atelier 1949. Stolen er altså mexicansk og ikke afrikansk. Held og research i smuk forening. Hav en fantastisk søndag derude.

Billederne er lånt fra Heyden Herrera´s bog Frida Kahlo, og fra pinterest